Stadio Olimpico har ikke været noget fort for Lazio i denne sæson.
Det er blot blevet til fire Lazio-sejre i 11 hjemmekampe, og mandag aften blev det til et ydmygende 0-3-nederlag mod Como.
Efter nederlaget lagde Lazio-cheftræner Maurizio Sarri sig fladt ned og sendte en undskyldning afsted til klubbens fans.
- Fansene giver mig både energi og frustration. Jeg ved, at vi vil kæmpe og forsøge at gøre dem glade.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alt, hvad jeg gør og siger, er af kærlighed til dem. De fortjener at være i centrum i denne klub. Jeg takker dem og undskylder for den skuffelse, vi udsætter dem for, sagde Sarri ifølge Cittaceleste.it.
Lazio indtager aktuelt 9.-pladsen i Serie A.
Næste opgave for Sarri og co. er på lørdag, når de gæster Lecce.

Lazio
Como
Serie A


































