2022-09-10 16:58:23

Sen Raspadori-scoring sendte Napoli til tops i Serie A

Napoli og Spezia, som havde 17-årige Julius Beck på bænken hele kampen, så længe ud til at dele i deres indbyrdes Serie A-opgør, men en sen scoring fra Giacomo Raspadori sikrede Napoli alle tre point og en foreløbig førsteplads i Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 6. runde

FT

NAP

1 - 0

SPE

89'
1 0
Giacomo Raspadori
Mål
90'
1 0
Luciano Spalletti
To gule kort

Napoli skulle lørdag forsøge at bygge videre på deres gode stime fra midtugen, hvor Liverpool blev sendt hjem fra Syditalien med et 1-4-nederlag, og det skulle Luciano Spallettis mandskab imod Spezia.

Fem minutter inde i kampen gjorde den georgiske stjerne Khvicha Kvaratskhelia sig bemærket, da han lavede ikke færre end to tunneller i træk, men hans afslutning fandt ikke netmaskerne.

Generelt var Kvaratskhelia en trussel i første halvleg, og han fik afsluttet en lille håndfuld gange uden at score.

Spezia fik også chancen for at komme foran kort før pausen, da Emmanuel Gyasi blev sendt afsted på en kontra, men Alex Meret var på pletten.

Derfor sluttede første halvleg 0-0 trods Napoli dominans.

Raspadori blev helten til slut

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Sen Raspadori-scoring sendte Napoli til tops i Serie A
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Piotr Zielinski testede landsmanden Bartlomiej Dragowski fra distancen efter en times spil, men polakken formåede ikke at snyde målmanden.

Tyve minutter før tid var Spezia tæt på at stjæle sejren, da Jakub Kiwior løb op på en løs bold, men trods han fik den prikket forbi Alex Meret, var afslutningen ikke af høj nok kvalitet til at gå i mål og Amir Rrahmani kunne cleare.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mod slutningen af opgøret pressede Napoli markant på for en føring, hvor Hirving Lozano burde have bragt sit hold i front på en af de store chancer, som han henholdsvis headede i sidenettet og sparkede forbi mål.

Det betød dog mindre, for Giacomo Raspadori blev kort før tillægstiden øjeblikkets mand for Partenopei, da han gjorde det til 1-0.

Et fladt indlæg røg videre til Raspadori, som fra kanten af det lille felt kunne banke bolden fladt i nettet til kæmpe jubel.

Kampen fik lidt mere drama til slut, da både Luciano Spalletti og et medlem af Spezias stab blev bortvist efter et skænderi om de fem minutters tillægstid i opgøret.

Det fik dog ingen indflydelse på kampen, som sluttede med en 1-0-sejr til Napoli, som nu indtager Serie A's førsteplads.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 6. runde

FT

NAP

1 - 0

SPE

89'
1 0
Giacomo Raspadori
Mål
90'
1 0
Luciano Spalletti
To gule kort

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0