Spezia var på egen hånd skyld i, at man tabte kampen til Napoli.
I første halvleg var der ellers godt styr på tingene, men kæmpe fejl dukkede op i anden halvleg.
Allerede otte sekunder inde i anden halvleg kostede en stor fejl et mål, da Arkadiusz Reca på uforståelig vis satte hånden på bolden i feltet.
Khvicha Kvaratskhelia scorede efterfølgende sikkert på straffesparket.
Artiklen fortsætter efter billedet

Senere i anden halvleg så det heller ikke godt ud for Spezia, da Victor Osimhen kom højst i en duel med Spezia-keeperen, og nigerianeren kunne heade bolden i det tomme mål.
Få minutter senere blev endnu et mål foræret til Napoli, da en Spezia-forsvarer spillede Kvaratskhelia og Osimhen helt fri foran målmanden.
Khvicha Kvaratskhelia var meget uselvisk i situationen, og han spillede Osimhen fri foran det nu tomme mål.
Dermed var Spezia skyld i alle tre Napoli-mål, der blev scoret søndag eftermiddag, og Napoli cruiser videre mod det italienske mesterskab.