2025-06-24 18:00:06

Udinese erstatter Leeds-køb

Nicolò Bertola er ny midterforsvarer hos Udinese, der mandag sendte Jaka Bijol til Leeds. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mandag mistede Udinese en vigtig midterforsvarer. 

Jaka Bijol blev nemlig solgt til Leeds, men nu har Serie A-klubben sørget for at hente en direkte erstatning ind. 

Der er tale om 22-årige Nicolò Bertola, som kommer til på en fri transfer, da hans kontrakt med Spezia udløber i slutningen af juni. 

Den 1,92 høje stopper har underskrevet en aftale, der gælder indtil sommeren 2030. 

Nicolò Bertola har tidligere været en del af det italienske U21-landshold, hvor det blev til seks optrædener i alt, men han var ikke med ved den indeværende EM-slutrunde, som det azurblå mandskab forlod i kvartfinalen.

Hele seniorkarrieren har Spezia været arbejdsgiveren med undtagelse af et etårigt lejeophold hos Montevarchi. 

Der er godt gang i kuglepennen i Udinese disse dage, da det mandag også kom frem, at to direktører forlænger. Læs mere her.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce