Serie A -Verona blev sænket af Gabbiadini og VAR
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-03-19 15:09:57
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Verona blev sænket af Gabbiadini og VAR

Sampdoria sikrede sig søndag en 3-1-sejr over Verona, da Manolo Gabbiadini var i hopla med to scoringer. Desuden valgte VAR at annullere to Verona-scoringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

SAM

3 - 1

VER

24'
10
Manolo Gabbiadini
Mål
35'
20
Manolo Gabbiadini
Mål
88'
21
Marco Davide Faraoni
Mål
90'
31
Alessandro Zanoli
Mål

Sampdoria skulle søndag på jagt efter en sejr, og det var i den grad noget, som de havde brug for.

De havde nemlig ikke vundet i de seneste 13 kampe, og derfor var der ikke meget, som talte for en sejr i søndagens møde med Verona.

Sampdoria fik dog endelig noget at juble af i Serie A, da de fik en drømmestart mod Verona, hvor Manolo Gabbiadini var i hopla med to scoringer.

Det første mål kom efter 24 minutter, da Gabbiadini stod på det rette sted efter en stor omgang klumpspil, hvor angriberen til sidst kunne prikke kuglen ind i netmaskerne.

11 minutter senere var Gabbiadini så på spil igen, da han leverede en sand perle fra distancen.

Her modtog han bolden fra en Verona-spiller, hvor Sampdoria-bomberen snød to spillere og smaskede kuglen helt op i krogen med høj klasse.

I anden halvleg fik Verona dog svaret igen ved Adolfo Gaich, som hele to gange fik nettet til at blafre. Men der var ikke meget at juble over.

I begge situationer blev målet nemlig annulleret af VAR for en offside, og derfor slap Sampdoria for skrækken.

Der kom dog spænding til sidst, da Davide Faraoni gik reduceret til 1-2 efter 89 minutter, men Sampdoria lukkede og slukkede kort tid efter på en omstilling.

Her var det Jese, som stak afsted, inden han til sidst serverede bolden for Alessandro Zanoli, som gjorde det til 3-1, og så kunne Sampdoria-spillerne gå amok i ren jubel.

Det var en vigtig sejr for Sampdoria, som nu har overhalet Cremonese i tabellen. De har dog stadig hele ni point op til overlevelse.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

SAM

3 - 1

VER

24'
10
Manolo Gabbiadini
Mål
35'
20
Manolo Gabbiadini
Mål
88'
21
Marco Davide Faraoni
Mål
90'
31
Alessandro Zanoli
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce