


Juventus fik en noget tiltrængt sejr i Serie A tirsdag aften, da de ude slog ligakonkurrenterne i tabellen fra Salernitana med 3-0.
En stor del af succesen i opgøret kan tilskrives Dusan Vlahovic, der med sine to mål og ene assist var med i alle Juve-kasser, og Massimiliano Allegri var ikke overrasket bagefter.
Cheftræneren kan nemlig se, at angriberen ser mere fit ud end længe.
- Du kan se på fysikken, at han bare bevæger sig bedre, ser skarpere ud, og han spillede også på et højt teknisk niveau i dag (tirsdag, red.), sagde Allegri om angriberen efter kampen til DAZN og fortsatte om Angel Di Maria.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Di Maria var en fornøjelse de første 45 minutter i dag, og hvis han kan holde det oppe i 60 minutter, giver det os en stor fordel.
Begge de to offensive spillere har døjet en del med skader i sæsonen, men serberen ser ud til at være tilbage i fuld vigør igen efter tirsdagens kamp, som var hans tredje i aktion efter en skadesperiode.
Argentineren har været fit i længere tid, men ser især ud til at døje med at spille fuld tid, hvilket han kun har gjort én gang i det nye år.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar