2022-08-09 17:18:01

Wijnaldum: Snakkede med Salah om Roma-skifte

Giorginio Wijnaldum afslørede på sin pressekonference i Roma, at han havde snakket med Mohamed Salah om skiftet og fået positiv respons tilbage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giorginio Wijnaldum har denne sommer skiftet fra PSG til Roma, hvor han i første omgang skal være i en sæson på leje. 

Tirsdag blev han præsenteret i klubben, og her kunne han ifølge Football Italia afsløre, at han havde snakket med flere tidligere holdkammerater for at spørge ind til Roma-skiftet - blandt andre Mohamed Salah, som var i klubben fra 2015-2017. 

- Jeg ønskede at komme hertil på grund af det forsøg, som klubben lagde i at hente mig, og fordi jeg snakkede med Mohamed Salah og Kevin Strootman om klubben og byen, jeg hørte kun gode historier om den, forklarede Wijnaldum. 

Den hollandske midtbanespiller spurgte også Achraf Hakimi fra PSG til råds, som tidligere tørnede ud for Inter en sæson, og her var svaret også, at Roma var en god destination. 

- Jeg snakkede også med Achraf Hakimi, selvom han spillede for Inter, og han sagde, at Roma var en smuk klub. Det overbeviste mig også en hel del. 

Wijnaldum fortalte yderligere, at han selv følte sig klar til at skulle i aktion i sæsonpremieren på søndag i Serie A mod Salernitana på udebane. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0