Nicolo Zaniolo sagde i januar farvel til Roma.
Den unge italiener blev solgt til tyrkiske Galatasaray, efter han blev uønsket i den italienske storklub.
Zaniolo fortæller nu om sit exit fra Roma, hvor klubben mildest talt ikke holdt sine løfter.
- Jeg kunne bruge flere timer om at snakke om de løfter, som klubben ikke overholdt.
- Jeg blev fortalt, at jeg havde en stor rolle på holdet, men til sidst var jeg ikke andet end en finansiel ressource.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I to år var der snak om, at jeg skulle have en ny kontrakt i klubben. I januar sidste år skrev jeg så under på en aftale, hvor jeg ville tjene lidt mere, men så kom der problemer med financial fair play.
- Efter så meget snak fik jeg nok. Hvis jeg skal tænke over, hvordan jeg forlader klubben, så skal andre gøre det samme.
- Der var mange andre interesserede klubber, men jeg blev smidt af holdet for at afvise Bournemouths tilbud, og fansene blev sure på mig.
- Nogle jagtede mig i biler, og andre tog ud til mit hus. Min familie og jeg var bange, og vi blev bare forladt helt alene.
- Jeg er skuffet over reaktionen fra næsten alle. Jeg vil ikke pege fingre, men nogen sagde, at vi var som brødre, og pludselig ville de ikke sige godmorgen til mig, fortæller Zaniolo til Gazzetta dello Sport.
Zaniolo har fået kontrakt frem til 2027 i Galatasaray.