Serie B -Napoli og Juventus topper Serie B
2006-11-25 18:27:28
Foto:

Napoli og Juventus topper Serie B

Napoli holder fast i 1.pladsen i Serie B efter en 1-0-sejr over Pescara, mens Juventus nu indtager 2.pladsen efter storsejr på hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Napoli kunne med en sejr i dagens udebanekamp mod nedrykningskandidaterne fra Pescara cementere sin førsteplads i den italienske Serie B. Og napolitanerne blev hjulpet godt på vej, da hjemmeholdets Stefano Olivieri blev præsenteret for det røde kort efter en halv times spil.

Napoli udnyttede overtallet, og klubbens topscorer Emanuele Calaió afgjorde kampen på straffespark i 56. minut.

Dermed fører den genopstandne storklub Serie B ét point foran skandaleklubben Juventus, der bankede nedrykningskollegerne fra Lecce med hele 4-1. Lecce havde dog bragt sig foran efter en times spil ved Pablo Daniel Osvaldo, men Valeri Bojinov fik udlignet blot to minutter senere. Og da Lecces Souleymane Diamoutene blev præsenteret for det røde kort fem minutter senere faldt alt fra hinanden for udeholdet.

Bojinov bragte Den Gamle Dame foran med et kvarter igen, mens Paolo De Ceglie og Raffaele Palladino slog sejren fast med to mål i de døende minutter.

Piacenza spillede 1-1 med Albinoleffe og indtager tredjepladsen i den italienske Serie B - ét point efter Juventus.


Foto:

Denne artikel kan ikke kommenteres

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0