2025-04-25 17:12:47

Pisa-danskerne sejrede og er millimeter fra Serie A

Pisa vandt fredag eftermiddag 2-1 over Brescia og er nu et mulehår fra at sikre sig oprykning til den italienske Serie A.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - 35. runde

FT

BRE

1 - 2

PIS

12'
01
Matteo Tramoni
Mål
79'
02
Idrissa Toure
Mål
90'
12
Ante Matej Juric
Mål

Fredag eftermiddag kunne Pisa tage et kæmpe skridt mod oprykning til den bedste italienske række, da man gæstede Brescia.

Her startede Henrik Meister som den eneste dansker inde for det gæstende mandskab, og den tidligere Fremad Amager-spiller skulle blot bruge tre minutter på at få netmaskerne til at blafre.

Målet blev dog efterfølgende annulleret af VAR på grund af et frispark i opspillet. Men det gjorde ikke spor for Filippo Inzaghis mandskab.

Efter 12 minutters spil erobrede man således føringen på mål af franske Matteo Tramoni, og kort før tid udbyggede Idrissa Toure til 2-0.

Derfor var det kun pynt på resultatet, da Brescia reducerede dybt inde i dommerens tillægstid.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie B -Pisa-danskerne sejrede og er millimeter fra Serie A
Foto: Fabio Fagiolini/PA Images/Ritzau Scanpix

Pisa vandt 2-1, snuppede tre vigtige point og er nu millimeter fra oprykning til Serie A.

Med fire resterende spillerunder har man nemlig hele ni point ned til Spezia og kan derfor sikre sig billetten i næste spillerunde.

Oliver Abildgaard spillede de sidste 45 minutter af fredagens opgør, mens Malthe Højholt kom på banen efter 66 minutters spil.

Alexander Lind døjer med en mindre skade og deltog derfor ikke i kampen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - 35. runde

FT

BRE

1 - 2

PIS

12'
01
Matteo Tramoni
Mål
79'
02
Idrissa Toure
Mål
90'
12
Ante Matej Juric
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce