I august 2023 skiftede Bono fra Sevilla til Al Hilal.
Skiftet til Saudi-Arabien kom som lidt af en overraskelse, eftersom Bono var det klare førstevalg i Sevilla, der sidste forår vandt Europa League.
Bono har efterfølgende udtalt, at der også var interesse fra adskillige topklubber, men valget faldt i sidste ende på saudiarabisk fodbold.
Nu sætter Bono så ord på, hvorfor det var lige netop Saudi-Arabien, han endte i.
- Jeg gik ind i det seneste år med familieproblemer, fortæller Bono til Marca.
- Jeg var nødsaget til at drage nytte af min styrke og erfaringer, men det kunne jeg ikke, da jeg mentalt ikke kunne blive her (i Sevilla, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg havde brug for forandring for mit eget mentale helbreds skyld.
- Du kan ikke fortsætte et sted, hvor du ved, at du ikke kan være. Jeg havde intet liv. Jeg trænede, jeg gik tur med hunden, jeg tog en lur og så tænkte jeg på næste dags træning.
Derfor indså den nu 33-årige keeper, at han havde brug for en ny start.
- Da jeg indså, at jeg ikke havde energien til at fortsætte med at give alt for klubben, opstod muligheden for at forlade.
- Havde jeg fortsat i Sevilla, havde mine præstationer dalet i niveau.
- Så jeg gjorde det ud af kærligheden til klubben - det er mere ærligt at forlade, når man ikke kan give det, der forventes, afslutter Yassine Bounou.
I sin tid i Sevilla nåede Bono at vinde Europa League to gange, mens han for nyligt vandt Saudi Super Cup med Al-Hilal.

Al Hilal
Sevilla
Supercoppa Italiana



































