2025-12-22 21:52:41

Højlund og Napoli vinder Supercoppa-finale

Rasmus Højlund og Napoli har vundet Supercoppa Italiana-finalen med 2-0 over Bologna, hvor David Neres scorede to mål. De må dog også sende en tak til Bologna-keeper Federico Ravaglia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercoppa Italiana - Final. runde

FT

NAP

2 - 0

BOL

39'
10
David Neres
Mål
57'
20
David Neres
Mål

En dansker ville vinde Supercoppa Italiana-finalen. Spørgsmålet var bare, hvem af dem der ville gøre det.

Rasmus Højlund og Napoli tørnede sammen med Jens Odgaard og Bologna, og her var det førstnævnte, som kunne finde champagnen frem i Saudi-Arabien.

Napoli endte med at trække det længste strå efter en flot kamp, hvor især Højlund viste sit værd og var et stort problem for Bolognas defensiv gennem hele kampen.

Det var dog en holdkammerat, som stjal overskrifterne med mål.

David Neres stemplede ind i opgøret fire minutter før pausen, da brasilianeren for anden kamp i streg sendte bolden flot ind i netmaskerne fra distancen.

Neres sendte et langskud mod mål, som fløj forbi en blafrende Federico Ravaglia til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Supercoppa Italiana -Højlund og Napoli vinder Supercoppa-finale
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

Ny brøler
De to kom også i fokus i anden halvleg.

Bologna-keeperen modtog bolden i eget felt og forsøgte at spille den ud til en medspiller. Men den plan røg godt og grundigt i vasken takket være David Neres.

Napoli-stjernen formåede at komme først på bolden efter den sløje aflevering af Federico Ravaglia, og så kunne Neres stensikkert gøre det til 2-0 til stor jubel blandt Napolis spillere.

Neres blev da også klappet ud til stående ovationer efter 79 minutter efter den kampafgørende præstation.

Han fik mere at juble over efter 90 minutter, da Bologna ikke formåede at svare igen.

Dermed var det Rasmus Højlund og Napoli, som kunne fejre sejren i Supercoppa-finalen.

Titlen betyder, at Rasmus Højlund nu har vundet en titel med FC København, Sturm Graz og Manchester United. I Atalanta blev det ikke til et trofæ for danskeren.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Supercoppa Italiana - Final. runde

FT

NAP

2 - 0

BOL

39'
10
David Neres
Mål
57'
20
David Neres
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce