Zinho Vanheusden har været hos Inter i mange år efterhånden, men det er fortsat ikke blevet til en førsteholdskamp for belgieren.
Skader har forpurret meget for centerbacken, som også har været ejet af Standard Liege i to sæsoner, før han blev tilbagekøbt af Inter i 2021.
Det er dog aldrig blevet til noget gennembrud for Inter, og i stedet har Vanheusden været udlånt til Genoa, AZ Alkmaar og senest barndomsklubben Standard Liege.
I den kommende sæson venter et nyt lejeophold i Belgien.
Denne gang er det KV Mechelen, som overtager den 24-årige spiller.
Klubben har givet spilleren en ny lejeaftale, og denne gang har den en indbygget frikøbsklausul.

Mechelen
Inter
Jupiler Pro League





































