- Den dag Schmeichel ankom, forstod vi tydeligt, at han skulle spille, og at målmandskampen var tabt på forhånd.
Meldingen er hård og kontant og kommer fra Hendrik Van Crombrugge, der i øjeblikket er reservemålmand i KRC Genk, efter han i sommer skiftede til klubben fra Anderlecht og en lignende rolle.
Her blev han presset ud efter Kasper Schmeichels ankomst, mener Van Crombrugge, og han er hverken tilfreds med klubbens behandling af ham eller af den daværende førstemålmand, som nu må tage til takke med en bænkplads.
- Dupé har fået en langt værre behandling end mig. Maxime har leveret flotte præstationer, og han har ikke fortjent det her.
- I en klub som Anderlecht burde navnet eller kontrakten ikke betyde noget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er altid de bedste elleve, der skal spille. Og jeg er ikke sikker på, at det altid er tilfældet, siger den 30-årige Hendrik Van Crombrugge til belgiske RTBF.
Han sætter samtidig nogle noget kryptiske ord på den danske chefduo, som består af sportsdirektør Jesper Fredberg og cheftræner Brian Riemer.
- Under alle omstændigheder har jeg altid sagt, at Brian Riemer og Jesper Fredberg ville få succes, hvis de var garanteret tre ting: tid, penge og hvis visse personer blev forhindret i at blande sig i sporten, siger Van Crombrugge.
Han ønsker ikke at uddybe til RTBF, hvilke personer han hentyder til.
I øjeblikket indtager Anderlecht ligaens 2. plads med 28 point, mens Genk ligger nummer fire med 24 point.

Anderlecht
Genk
Jupiler Pro League



































