Der er tæt kamp i toppen af den belgiske Jupiler Pro League, hvor særligt Union SG og danskerklubben Anderlecht er i tæt kamp om mesterskabstitlen.
Hvor førstnævnte er relativt nye i den belgiske topstrid har sidstnævnte en længere og stolt tradition med at kæmpe med i den sjove ende.
Anderlechts seneste titel faldt dog i 16/17-sæsonen, og ifølge Unions SG's cheftræner, Alexander Blessin, håber pressen lidt for meget, at mesterskabet vender hjem til Brian Riemers mandskab.
I hvert fald baseret på dækningen af klubberne hver især. Her føler Blessin, at de belgiske medier er mere positive i deres dækning af Anderlecht, end de er i dækningen af Union SG.
Det siger træneren til Het Laatste Nieuws.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har på fornemmelsen, at folk fra pressen og i tv ville foretrække, at Anderlecht blev mestre.
- Bevares, det har jeg ikke noget problem med, men behøver medierne virkelig at være så negative i deres dækning af os?
- Vi har spillet en næsten perfekt sæson, og nu er det pludselig Anderlechts tid? Det ser ud til, at de (medierne, red.) venter på, at vi får det svært; at de vil plante negativ energi hos os, siger Blessin.
Det belgiske mesterskabsspil er netop startet. Her har både Union SG og Anderlecht hentet 35 point og har otte point ned til Genk og Club Brugge på tredje- og fjerdepladsen.

Anderlecht
Union St.Gilloise
Jupiler Pro League






































