Træningskampe -SønderjyskE dropper matchfixing-klage
2013-02-19 20:02:37
Foto:

SønderjyskE dropper matchfixing-klage

SønderjyskE var mandag offer for en ifølge klubben mistænkeligt dårlig dommerpræstation i en testkamp, men man har valgt ikke at gå videre med den potentielle matchfixing-sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag tabte SønderjyskE 1-0 til FC Brasov fra Rumænien. Målet blev sat ind af en spiller, der ifølge den sønderjyske trænerstab var flere meter offside, mens bolden angiveligt aldrig krydsede stregen.

Det fik cheftræner Lars Søndergaard til at lufte tanken om, at der kunne være tale om matchfixing, men de beskyldninger vil klubben ikke gå videre med.

- Vi var med i en fodboldkamp i går (mandag, red.), hvor der var nogle pudsige kendelser, men vi har ikke noget belæg for at sige, at der var tale om matchfixing. Vi fik en mindre god oplevelse, men det er ikke en sag, vi vil gå videre med, siger sportschef Ole Nielsen til tv2.dk.

- Der var nogle offside-kendelser, som virkede meget pudsige. Blandt andet så vi flere gange, at linjevogteren vinkede os offside, selvom vi var flere meter onside. I anden halvleg undlod den samme linjevogter at vinke, selvom en af modstandernes spillere var flere meter offside, siger han.

SønderjyskE har endnu en enkelt testkamp på programmet inden Superligaens forårspremiere. Den træningskamp spilles søndag mod AGF.


Foto:

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce