



Det udviklede sig til en lang eftermiddag, da OB og AaB lørdag testede formen på Middelfart Stadion.
Undervejs blev kampen afbrudt af uvejr, hvilket sendte spillerne i omklædningsrummet i en god rum tid.
Inde på banen var der også drama for alle pengene.
Luca Kjerrumgaard bragte tidligt OB foran 1-0, og kort efter sparkede AaB’s Kelvin John på stolpen i modsatte ende for AaB.
Lige inden pausen fik AaB-forsvarer Diego Caballo direkte rødt kort, hvorfor han måtte forlade banen. Nordjyderne fik dog lov at sætte en ny spiller ind, og dermed var det stadig 11 mod 11.
Artiklen fortsætter efter billedet

AaB’s Mathias Jørgensen sørgede kort inde i anden halvleg for at udligne, men så ramte tordenvejret, hvorfor spillerne blev sendt inden døre.
Kampen blev senere genoptaget, og her satte AaB tingene på plads.
Først scorede Valdemar Møller til 2-1, og til sidst gjorde Nicklas Helenius det til slutresultatet 3-1.
AaB indleder den nye sæson 19. juli ude mod FC Nordsjælland. OB tager hul på NordicBet Liga-sæsonen 20. juli ude mod Esbjerg.


OB
AaB
Træningskampe

































