



Der var Superliga-optakt for alle pengene i Brøndby, da to af den kommende sæsons klubber tørnede sammen i form af Brøndby og OB.
Det var også et hurtigt gensyn for Max Ejdum, der i sin uofficielle debut for Brøndby mødte sin gamle klub.
Nicolaj Vallys var første mand til at gøre sig bemærket, da han gjorde det til 1-0 i det syvende minut efter oplæg af Marcus Younis.
Efter en halv time fik Max Ejdum sat sit aftryk på kampen, da han med en lidt tilfældig scoring gjorde det til 2-0 for Brøndby og altså dermed scorede mod sin gamle klub.
Herfra stod der Oskar Fenger på det hele.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den blot 18-årige angriber viste, hvorfor han er en mand, man har store forhåbninger til på vestegnen.
Med et kvarter igen blev han betroet at sparke straffespark, og det gjorde han med stor overbevisning med et hårdt spark højt i målet til 3-0.
Til det afsluttende 4-0-mål viste Fenger imponerende fart, da han fuldkommen satte sin direkte modstander og løb ned og chippede bolden i mål til stor jubel fra de fremmødte på opvisningsbanen.
Brøndby tørner sammen med Hibernian fra Skotland inden sæsonstarten mod de forsvarende mestre fra AGF 25. juli.

OB
Brøndby IF
Træningskampe
































