2023-03-23 17:42:31

FCK blev reddet af flyvende Johnsson i test mod Brann

FC København og Brann spillede torsdag 1-1 i en testkamp. Det kunne dog have været endt med en norsk sejr, hvis det ikke havde været for en flot kamp af Kalle Johnsson i FCK-målet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 1

BRA

28'
1 0
Mamoudou Karamoko
Mål på straffe
41'
1 1
Aune Selland Heggebø
Mål på straffe

FC København var også i aktion torsdag, da de hjemme på Frederiksberg tog imod norske Brann.

Det var et mandskab, som havde flere danskere på holdet, da Frederik Børsting, Svenn Crone og Japhet Sery Larsen var en del af truppen. Her var det dog kun de to førstnævnte, som var med fra start.

Hos værterne fra FCK havde Jacob Neestrup flere erfarne kræfter med fra start i form af Kalle Johnsson, Peter Ankersen og Lukas Lerager.

Det var også planlagt, at Andreas Cornelius skulle være med fra start, men han blev dog kort tid inden kampen erstattet af Paul Mukairu. Det er dog uvist, hvad er er grunden til den sene udskiftning.

På selve grønsværen fik gæsterne fra Norge vist sig flot frem, da de i flere periode sad på spillet, men de store chancer udeblev dog.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -FCK blev reddet af flyvende Johnsson i test mod Brann
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der kom dog noget at glæde sig over for Neestrup og co., da de efter 28 minutter formåede at komme foran med 1-0. Her havde de fået tilkendt et straffespark, som Mamodou Karamoko sendte ind i netmaskerne.

Københavnerne havde dog også mulighederne for at få udbygget føringen, da blandt andet Jordan Larsson kom frem til en stor mulighed, men skarpheden manglede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det endte med at koste, fordi gæsterne fra Brann formåede at komme tilbage i kampen. 

Lige før pausen blev det nemlig til en udligning, efter at Frederik Børsting var blevet nedlagt i feltet ved bagerste stolpe.

Her var det Aune Heggebøm, som fik lov til at sparke bolden ind i kassen fra straffesparkspletten.

I anden halvleg var det så Brann, som var farligst, da de kom frem til flere store chancer. 

Her var især Bård Finnei hopla, da den tidligere Sønderjyske-spiller var lige ved og næsten. Det km blandt andet til udtryk efter 67 minutter, da han fik frataget sig en scoring efter en clearing på stregen af Emil Møller.

I slutfasen blev FCK presset i bund, hvor der var mange U19-spillere i aktion, og derfor kom Kalle Johnsson da også på overarbejde. Han hev nemlig den ene store redning frem efter den anden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort før tid afviste han blandt andet Thore Pedersen med en flot fodpararde, og derfor var Johnsson stærkt medvirkende til, at der ikke kom flere mål i opgøret. 

Kampen mellem FC København og Brann sluttede derfor 1-1.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 1

BRA

28'
1 0
Mamoudou Karamoko
Mål på straffe
41'
1 1
Aune Selland Heggebø
Mål på straffe

4 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce