2022-09-27 13:02:27

Haugen og Odey lynede i AGF og Randers' test

Sigurd Haugen og Stephen Odey scorede målene, da AGF og Randers tirsdag spillede 1-1 i en testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3F Superligaen ligger stille her i landskampspausen, og det blev udnyttet til en østjysk testkamp på to gange 30 minutter tirsdag middag.

Randers stillede stærkt op med spillere som Mikkel Kallesøe, Simon Graves, Adam Andersson, Jakob Ankersen, Frederik Lauenborg, Stephen Odey og Marvin Egho.

AGF offentliggjorde ikke nogen startopstilling, og der var ikke adgang for tilskuere og presse til opgøret.

Kronjyderne kom foran efter 43 minutter, hvor Stephen Odey var på pletten, men kort før tid gav en personlig fejl i Randers-defensiven chancen til Sigurd Haugen, som udlignede til slutresultatet 1-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Haugen og Odey lynede i AGF og Randers' test
Foto: AGF

På søndag skal AGF op imod FC København i Parken, mens Randers dagen efter gæster FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0