2026-07-15 15:52:11

Klar til CL-brag: AGF vandt generalprøven

AGF afsluttede sommerens træningskampe med en 2-0-sejr over AC Horsens. Scoringerne blev sat ind af Mikael Anderson og Stefen Tchamche.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

2 - 0

ACH

62'
10
Mikael Anderson
Mål på straffe
83'
20
Ukendt
Mål

AGF testede onsdag formen for sidste gang inden den nye sæson.

De danske mestre fik på Fredensvang besøg af Superliga-oprykkerne fra AC Horsens, og de to mandskaber leverede en målløs første halvleg.

Efter en times spil kom scoringen dog.

AGF fik straffespark for hånd på bolden, og det skulle Mikael Anderson tage sig af.

Det gjorde han ganske sikkert.

Den tilbagevendte AGF’er sendte en flad afslutning i mål, og så var aarhusianerne foran.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Klar til CL-brag: AGF vandt generalprøven
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Horsens var tæt på at udligne kort efter, men Mads Hedenstad diskede op med en flot redning på et Adrian Justinussen-hovedstød.

Kort før slutfløjt fik Horsens noget, der mindede om en friløber, men igen var Hedenstad på plads i AGF-målet.

Kort efter lukkede og slukkede aarhusianerne i den anden ende.

Et indlæg fandt vej til Stefen Tchamche, der med stort mod fik sendt bolden i mål. Anders Hoff i Horsens-målet slog sig, men heldigvis kom han på benene igen efter et par minutter.

Det sluttede 2-0 til AGF, der tager hul på sæsonen, når de på tirsdag møder Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen.

AC Horsens, der ramte stolpen til i slutminutterne, sidste test er i weekenden, hvor Vendsyssel FF venter.

Herefter starter Superligaen, hvor den gule fare ligger for land med et hjemmebaneopgør mod FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

2 - 0

ACH

62'
10
Mikael Anderson
Mål på straffe
83'
20
Ukendt
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce