2022-08-07 20:13:40

Morata lavede hattrick mod Juventus i test

Alvaro Morata lavede hattrick, da Atletico Madrid vandt 4-0 over Juventus i en træningskamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serie A og La Liga er endnu ikke gået i gang, og derfor testede Juventus og Atletico Madrid sig af mod hinanden søndag aften. 

Alvaro Morata, der i flere omgange har spillet for Juventus, startede inde for Atletico Madrid, og han skulle ikke bruge mere end ti minutter, før han bragte sit spanske hold foran. 

Angriberen blev sendt i dybden af Joao Felix, og fra en fri position var det ikke noget problem for Morata at passere Wojciech Szczesny. 

Kort før pausen slog Morata til igen. Denne gang tog han bolden hen til venstreben, før han sendte en afslutning i mål via en afretning. 

Og hattricket blev fuldendt efter en times spil, da Thomas Lemar sendte et indlæg i feltet, som han snittede og sendte i mål. 

Matheus Cunha lukkede målet i overtiden, og dermed sluttede det 4-0 til Atletico Madrid. 

Daniel Wass fik de sidste tyve minutter af kampen. 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0