2025-01-30 15:49:28

Tyrkiske fans strømmer til Herning: Politiet står klar

Midt- og Vestjyllands Politi er forberedt og klar til at håndtere flere situationer, når tyrkiske Fenerbahce-fans indtager Herning torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 2

FEN

Der bliver smæk på tribunerne, når FC Midtjylland torsdag aften byder Fenerbahce op til dans i Europa League. 

Udebaneafsnittet er for længst udsolgt, og hos FCM har man allerede skruet op for sikkerheden, da klubben er blevet bekendt med, at der florerer information om videresalg af billetter til tyrkiske fans.

Og hos Midt- og Vestjyllands Politi er de også klar.

- Det er en kamp med en ekstra risiko, og vi har derfor også tilpasset en indsats, som vi forventer kan håndtere kampen, fortæller Tue Nissen, der er vicepolitiinspektør hos politikredsen, til Bold.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der er skruet op på antallet af politibetjente, men vil ikke komme ind på det præcise tal. 

Hos FC Midtjylland er de yderligere tiltag blevet taget i brug, da det især kom frem, at tyrkiske fans forsøgte at købe billetter udenfor udebaneafsnittet - herunder stemningstribunen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Tyrkiske fans strømmer til Herning: Politiet står klar
Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har medført en øget screening af samt kontakt til billetkøbere, og derudover bliver der indsats ekstra sikkerhedspersonale både på og udenfor stadion.

Som resultat af det har flere billetkøbere fået annulleret deres billet.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi er de bekendt med lige præcis det scenarie.

- Jeg kan ikke komme ind på de taktiske overvejelser, men det er klart, at det er noget, vi har taget i betragtning, og der er flere scenarier, der kan give anledning til, at vi skal blandes ind i det. 

- Og skulle det ske, at vi skal involveres, så er vi selvfølgelig klar, fortæller Tue Nissen, der derudover håber, at alle får en festlig aften. 

FCM har ti point og ligger dermed lunt i svinget i forhold til at komme videre i Europa League.

Fenerbahce har ni point og kan meget vel være nødsaget til at få point i Herning.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 2

FEN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce