2022-08-04 22:57:31

Wass med kongemål da Atletico sejrede i testkamp

Daniel Wass scorede et kongemål, da Atletico Madrid vandt 4-1 mod Cadiz i en træningskamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Atletico Madrid skulle torsdag aften teste formen af, da de mødte Cadiz i en træningskamp. 

Danske Daniel Wass startede inde, og han skulle vise sig at få en hovedrolle senere i opgøret. 

Første mand på måltavlen blev dog Alvaro Morata, som flot sendte bolden i mål fra en spids vinkel, efter Atletico erobrede bolden højt oppe på banen. 

Kort før pausen fordoblede Saul Atleticos føring. 

I anden halvleg kom Wass så i fokus, da han efter 46 minutter tæmmede bolden langt ud foran feltet, hvorefter han sendte en hård afslutning afsted, som tog et ordentligt sving i luften og hamrede op i nærmeste krog. 

Flot scoring af danskeren, som på det seneste er blevet rygtet tilbage til Brøndby IF. 

Antoine Griezmann kom på måltavlen fem minutter senere, mens kampens sidste scoring blev sat ind af rutinerede Alvaro Negredo for Cadiz. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se scoringen fra Wass i videoen herunder. 

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0