FC København havde ikke held med at hente Daniel Job.
Transferjournalisten Sacha Tavolieri meldte, at løverne bød 18,5 mio. kr. for kantspilleren, hvilket prompte blev afvist.
Kongsvinger var langt fra tilfreds med FCK-buddet, og det viser sig, at der var en god grund til.
I hvert fald ser det nu ud til, at Job bliver solgt i en stor handel.
TV 2 Norge skriver, at FC Dallas køber Job i en historisk handel.
I første omgang betaler MLS-klubben 33,5 mio. kr. for nigerianeren, og det beløb kan stige yderligere ifølge det norske medie.
I alt kan det ende ud i et beløb på hele 47 mio. kr.
Lige meget hvad er det med længder det største salg nogensinde i OBOS Ligaen, som er den næstbedste række i Norge.
21-årige Daniel Job kom til Kongsvinger for et halvt år siden, og han står noteret for 20 kampe og otte mål for klubben.


Kongsvinger
1. Division
FC Dallas


























