2026-03-31 08:55:59

Choktransfer i Norge: Eriksen-skifte er en bombe

Kristian Eriksens skifte fra Molde til Brann bliver beskrevet som et chokskifte i norske medier, hvor en boykot nu har været et tema blandt Moldes fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 3. runde

FT

H-K

1 - 5

BRA

En bombe og et chokskifte.

Sådan bliver Kristian Eriksens skifte fra Molde til Brann beskrevet i de norske medier, efter at den 30-årige offensive spiller valgte at skifte mandag.

Eriksens valg af Bergen-klubben er et, som mange i Molde har svært ved at forstå.

- Det ramte spillergruppen som en bombe, da vi fik det at vide, udtaler Molde-spiller Martin Linnes ifølge NRK.

Det er dog ikke kun i truppen, at Eriksens skifte har ramt hårdt. Blandt fansene er man heller ikke tilfreds med transferen.

- Nogle taler om boykot, mens andre forstår, at det er en del af klubbens fornyelsesproces, siger Anette Sæther, leder og talsperson for Tornekrattet, Moldes fangruppe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Norge Eliteserien -Choktransfer i Norge: Eriksen-skifte er en bombe
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Hun tilføjer, at Eriksen vil blive savnet, da han var en vigtig skikkelse på og uden for banen.

Molde-direktør Ole Jakob fortæller da også, at man forsøgte at beholde Eriksen, men det var ikke muligt.

- Vi ønskede at have Kristian med videre og gav ham et tilbud her i Molde. Samtidig ønskede han en længere kontrakt, end vi kunne tilbyde.

- Da muligheden opstod i Brann med en længere aftale, har vi forståelse for, at han ønskede at gribe den. Vi er glade på Kristians vegne og ønsker ham held og lykke fremover, lyder det fra Ole Jakob.

Kristian Eriksen nåede at spille 144 kampe for Molde og leverede 38 mål og 36 assists. Han har desuden været med til at vinde mesterskabet, pokaltitlen og endda topscorertitlen i klubben.

Men nu skal han i stedet tørne ud for Freyr Alexandersson og co.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 3. runde

FT

H-K

1 - 5

BRA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce