






Søndag aften tørnede Rosenborg BK sammen med Tromsø.
Hjemmeholdet havde to danskere i startopstillingen, Jakob Haugaard og
Niklas Brøndsted Vesterlund Nielsen, mens Felix Winter sad på bænken.
Rosenborg startede inde med Carlo Holse, Victor Jensen og Casper Tengstedt.
Der skulle kun gå 14 minutter af kampen, inden hjemmeholdet kom foran på et mål af August Mikkelsen, som fra kanten af feltet sendte et fladt skud i mål ved højre stolpe.
Bare to minutter senere modtog Waren Hakon Christofer Kamanzi kuglen i venstre side. Han tog et træk ind i banen og afsluttede i det lange hjørne. 2-0.
Forfærdelig start for Rosenborg, der nu forsøgte at svare hurtigt igen, og det lykkedes også.
I det 23. minut opsnappede Tengstedt kuglen efter en stor fejl i Tromsø-forsvaret. Han slog et hårdt indlæg ind til Kristall Mani Ingason, som fra tæt hold kunne trille bolden i kassen.
Et par minutter senere udlignede Ingason på et straffespark.
Nu pressede Rosenborg for alvor på, og med ti minutter tilbage af første halvleg kom Samuel Rogers højst på et indlæg taget af Holse. 3-2.
Et par minutter inde i anden halvleg udlignede hjemmeholde til 3-3.
Det var Tromsø, der i anden halvleg kontrollerede spillet, og de kom også frem til fine muligheder, men uskarpheden manglede.
I de døende minutter scorede Mikkelsen sejsmålet for hjemmeholdet, da han modtog bolden lidt uden for feltet, tog et par træk op i banen og kanonerede kuglen ind ved højre side af målet.
Holse og co. havde svært ved at åbne værternes defensiv, og flere mål blev tilskuerne ikke forkælet med.
Rosenborg forbliver dermed på fjerdepladsen med 11 point op til førerholdet Molde FK.


Rosenborg
Tromsø
Norge Eliteserien
































