Mathias Rasmussen, der har en fortid i FC Nordsjælland, ser ud til at forlade Brann til fordel for belgiske Union St. Gilloise.
Det beretter både Bergens Tidende og VG.
De norske medier skriver, at transferen blot er få detaljer fra at være på plads, og ifølge VG ligger prisen i omegnen af 13 til 15 millioner norske kroner - svarende til 8 til 9,5 millioner danske kroner.
VG skriver, at mediet har været i kontakt med Branns danske sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, der ikke ønsker at kommentere på rygterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

25-årige Rasmussen kom til Brann fra FCN i oktober 2020.
Forinden det havde den norske midtbanespiller spillet fire sæsoner i Farum-klubben, hvor han i alt noterede sig for 105 optrædener.
Mathias Rasmussen har desuden optrådt på diverse norske U-landshold, men han har fortsat sin første A-landskamp til gode.

FC Nordsjælland
Union St.Gilloise
Brann
Norge Eliteserien

































