Eliteserien -Rosenborg-chef om nægtet æresport: Vi lever i et frit land
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix
2022-10-19 18:36:20
Foto: Ole Martin Wold/NTB/Ritzau Scanpix

Rosenborg-chef om nægtet æresport: Vi lever i et frit land

Rosenborgs cheftræner, Kjetil Rekdal, bakker op om klubbens udtalelse om, at de ikke vil give de nykronede norske mestre, Molde, en æresport på søndag, når de to hold tørner sammen på Aker Stadion i Molde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

MOL

2 - 1

RBK

Med udesejren over Lillestrøm i søndags sikrede Molde sig endegyldigt det norske mesterskab. 

I den forbindelse er der opstået en debat om, hvorvidt Moldes modstandere i Eliteseriens tre sidste runder skal give mestrene en æresport inden kampen.

Moldes første opgør siden mesterskabet kom i hus bliver en hjemmekamp mod Rosenborg, der i mandags via deres hjemmeside udsendte en meddelelse om, at de ikke agtede at give Molde en æresport, fordi de mener, at Molde er optaget af at påføre Rosenborg en ydmygelse.

Onsdag blev Rosenborgs cheftræner, Kjetil Rekdal, bedt om at forholde sig til meddelelsen og dens budskab.

- At der er forskellige meninger om det, har jeg ingen problemer med hverken at respektere eller forstå.

- Vi har valgt at ønske Molde tillykke med et velfortjent og imponerende ligamesterskab på en anden måde end at stå vagt, og det synes jeg skal respekteres.

- Vi lever i et frit land, og så skal klubber have lov til at vælge, hvad de selv synes er rigtig, fortalte den norske træner til Discovery i Norge.

Moldes cheftræner, Erling Moe, blev også bedt om at forholde sig til situationen, hvor han både rettede kritik mod udtalelsen, men også forståelse for beslutningen i sin grundform.

- De kan selv bestemme, om de vil stå vagt eller ej, men det, at de går ud og angriber os og giver os skylden, er meget specielt. Det viser dårlig ledelse.

- Rosenborg kan gøre præcis, hvad de vil, men det her er en helt specielt måde at gøre det på.

- Der er ikke tradition for at gøre det i Norge, så jeg synes, klubberne skal have lov til at vælge selv. Det ville aldrig være blevet en diskussion, hvis æresporten havde været en tradition.

- Der er delte meninger om, hvorvidt det skal være en fast skik eller ej. Det har det ikke været, så synes jeg, man skal respektere en klub, der vælger ikke at gøre det, fortalte Moe til Discovery i Norge.

Molde og Rosenborg mødes på søndag i 27. spillerunde af Eliteserien. Rosenborg har stadig en andenplads at spille for, da de kun er ét point efter Bodø/Glimt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 27. runde

FT

MOL

2 - 1

RBK

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce