2022-08-06 21:08:34

Tengstedt efter debutmål: Forhåbentlig et af mange

Casper Tengstedt udtalte efter sit debutmål for Rosenborg i sejren over HamKam, at det forhåbentlig var det første af mange mål i Norge. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rosenborg har fået en ny dansk spiller til klubben i form af Casper Tengstedt, og allerede i sin debut lørdag, viste angriberen sig frem med debutmål i sejren over HamKam på 2-1. 

Efter kampen blev danskeren også hurtigt fanget til en reaktion på kampen og sin debut, hvor han takkede sin danske holdkammerat Carlo Holse for assisten og sagde, at han håbede, at målet blev det første af mange. 

- Det var en dejlig oplevelse, det var det, jeg drømte om i går, da jeg lagde mig til at sove, indledte Tengstedt om sit debutmål til Discovery+ og fortsatte om sejren. 

- Vi kom under pres til sidst, men stod sammen, så det var rigtig dejligt. 

Hvordan var det at få scoret?

- Det var dejligt, virkelig dejligt. Det var en god bold af Carlo (Holse, red.) lige at sætte indersiden på, så det var forhåbentlig et af mange. 

Hvordan kunne du være klar efter så kort forberedelse?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, at det er fordi, at det er så nemt at falde ind på det her hold - det er et fantastisk hold, og de har taget rigtig godt imod mig, så det har været dejligt nemt at falde til, og så selvfølgelig dejligt med tre point. 

Tengstedt og Rosenborg indtager med sejren fjerdepladsen i tabellen. 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0