2022-08-07 20:07:21

Torp fejrede officiel debut med mål i nederlag

Danske Victor Torp scorede Sarpsborg 08's eneste mål i 1-3-nederlaget til Strømsgodset søndag i Eliteserien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strømsgodset tog søndag eftermiddag imod Sarpsborg 08 i Eliteserien, som for første gang havde nyerhvervelsen fra FC Midtjylland, Victor Torp, med i startopstillingen til kampen. 

Nogen drømmedebut lignede det ikke, at den 23-årige midtbanespiller skulle få søndag aften, hvor gæsterne kom bagud med 0-2 i første halvleg, men efter pausen gjorde danskeren sig så alligevel bemærket. 

Torp blev spillet fri i bagrummet af Bouba Konté, og alene med keeper Viljar Myhra var danskeren iskold og chippede ham til 1-2. 

Det gav fornyet håb om point til gæsterne, men det håb blev slukket ti minutter før tid, da hjemmeholdet scorede til slutresultatet 3-1. 

Nederlaget var Sarpsborgs femte på stribe i Eliteserien, men måske danske Torp kan glæde sig lidt over sit mål i debuten alligevel. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0