Et år nåede Mika Biereth i Sturm Graz.
Den danske angriber blev i første omgang lejet i et halvt år, hvorefter den østrigske topklub sprængte banken for at købe ham fri hos Arsenal.
Købet af Biereth var ny transferrekord for Sturm Graz, som dog ikke havde de store betænkeligheder ved det.
Det fortæller sportsdirektør Michael Parensen til Bold.
- Efter lejeaftalen var det tydeligt, at Mika har et enormt potentiale. Han var ekstremt sulten og passede perfekt ind i vores system.
- Det var en meget stor handel for os, men vi var overbeviste om, at det ville betale sig for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det fik han ret i.
Blot et halvt år efter kom Monaco på banen. Ligue 1-mandskabet havde akut for brug en angriber, og derfor gav de angiveligt over 100 millioner for danskeren.
Kun Rasmus Højlund er blevet solgt dyrere for Sturm Graz, som ikke nødvendigvis regnede med, at de allerede skulle vinke farvel til den danske U21-bomber.
- Det var ikke nødvendigvis vores plan at sælge Mika denne vinter. Det var ikke planlagt, men det er bare sådan, tingene fungerer. Det er sådan, vi arbejder.
- Vi henter spillere og udvikler dem. Når det er helt optimalt, så har vi dem mindst i et år, og så sælger vi dem.
- Men nogle gange sker tingene hurtigere. Udviklingen er hurtig, og så må man reagere ud fra det, lyder det.
'Måske lidt overrasket'
22-årige Biereth nåede 14 Sturm Graz-mål i denne sæson, og derfor er der heller ikke overraskende, at større klubber holdt øje med.
Men det kom måske en smule bag på Sturm Graz-ledelsen, at de allerede nu måtte sælge deres rekordkøb.
- Jeg var måske lidt overrasket, men på den anden side har Mika præsteret fantastisk i efteråret.
- Han scorede masser af mål, og så opstår der bare interesse. Og så passede det bare godt med Monaco, som havde brug for forstærkninger til angrebet på grund af skader.
I Monaco har Biereth fået en fremragende start. Syv mål og to oplæg på ni kampe er facit
- Tingne gik så stærkt, så det er måske lidt overraskende, at det er gået så godt, da han nærmest ikke har haft tid til at tilpasse sig sit nye hold.
- Men det går fremragende. Jeg følger ham stadig, og jeg er selvfølgelig meget glad på hans vegne.
Biereths kontrakt med Monaco gælder frem til sommeren 2029.

Monaco
Sturm Graz
Bundesliga






















