






Red Bull Salzburg var allerede enorme favoritter inden det første fløjt i 1/8-finalen af den østrigske pokalturnering, ÖFB Cup, og de skulle ikke bruge mange minutter for at vise, at bookmakerne havde ret i deres antagelser.
Modstanderen var Admira, der ligger nummer seks i Østrigs næstbedste række.
Allerede efter to minutter kom gæsterne foran ved forsvarsspiller Maximilian Wöber.
Derefter skulle der gå helt til det 25. minut før at Salzburg igen scorede. Denne gang med en dansk fod indblandet.
Danske Maurits Kjærgaard fik nemlig næstsidste fod på målet til 2-0, der blev scoret af Strahinja Pavlovic.
Derefter gik der kun syv minutter før Salzburg igen havde bolden i nettet. Denne gang var det stortalentet Benjamin Sesko. Og inden halvlegen var omme, havde de forsvarende østrigske mestre også gjort det til 4-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var Junior Adamu, der scorede Salzburgs fjerde mål, som også blev halvegens sidste til stor lettelse for Admira. Hjemmeholdet var stærkt belejret i størstedelen af første halvleg.
I pausen blev Kjærgaard skiftet ud til fordel for Mamady Diambou. Kjærgaard var den ene af tre udskiftninger, som Matthias Jaissle lavede i pausen.
Fem minutter inde i anden halvleg kom Admira på måltavlen. Omend det kun var et trøstemål, kunne Stephan Zwierschitz glæde sig over at være målscorer mod mægtige Salzburg.
Glæden holdt dog kun et kvarter før at Salzburg fik forspringet tilbage på fire mål. Denne gang var det Amar Dedic, der fant netmaskerne og blev udeholdets femte målscorer i kampen.
Det skulle også blive 6-1 ved endnu en ny målscorer – Salzburgs indskiftede angriber Roko Simic.
Det blev kampens sidste mål, og Salzburg kunne let spadsere videre i pokalturneringen uden alt for meget sved på panden.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar