Patrick Kristensen, Jacob Nordstrøm og Siyabonga Nomvethe er alle ukampdygtige, men det afholder bestemt ikke AaB for at kunne stille et slagkraftigt hold i Landspokalens tredje runde, hvor 2. divisionsklubben Brønshøj fredag eftermiddag byder op til dans i Tingbjerg Idrætspark.
Nordjydernes trup inkluderer blandt andre tilbagevendte Kasper Bøgelund, men selvom AaB-træner Bruce Rioch stiller med en stærk trup, vil han ikke glæde sig over sejren på forhånd.
- Nøjagtig som i den engelske FA Cup kan der opstå overraskelser, men vores opgave i morgen er at gøre vores job, så vi sikrer os videre adgang i pokalturneringen. Brønshøj har imidlertid gjort det flot i 2. division, og de vil helt sikkert gøre det vanskeligt for os, siger Bruce Rioch til klubbens hjemmeside.
AaBs trup til kampen mod Brønshøj:
Karim Zaza,
Michael Jakobsen,
Martin Pedersen,
Michael Beauchamp,
Steve Olfers,
Anders Due,
Andreas Johansson,
Thomas Augustinussen,
Marek Saganowski,
Jeppe Curth,
Kasper Bøgelund,
Caca,
Kasper Risgård,
Thomas Enevoldsen,
Kenneth Stenild
Lasse Nielsen.