AGF kommer alligevel ikke til at starte pokalkvartfinalerne mod Brøndby på udebane.
Aarhusianerne har rakt ud til Brøndby for at høre, om de kunne have lyst til at bytte om på de to kampe, så AGF i stedet starter på hjemmebane.
Og det har Brøndby sagt ja tak til.
Det skriver begge klubber på deres hjemmesider.
Artiklen fortsætter efter billedet

På AGF's hjemmeside forklarer klubben, at ønsket om ændringen skyldes, at nedrivningsarbejdet med hjemmebanen står på, hvilket sætter nogle begrænsninger for blandt andre fansene.
- Dette datoskifte sker for at få plads til flest mulige tilskuere i en periode, hvor nedrivningen af Ceres Park bliver intensiveret.
Det betyder, at den første pokalkvartfinale mellem de to klubber den 8. december klokken 18.30 bliver på Ceres Park, mens returen den 15. december klokken 19.00 er på Brøndby Stadion.

AGF
Brøndby IF
Betano Pokalen




























