12.000.
Så mange billetter fik Silkeborg tildelt til pokalfinalen 9. maj.
Men det kan vise sig slet ikke at være nok.
I hvert fald er administrerende direktør, Kent Madsen, angiveligt blevet overrasket over, at så mange fans vil se deres klub i Parken.
I en udtalelse på klubbens hjemmeside erkender SIF-bossen, at man har undervurderet presset, for de 12.000 billetter er nu tæt på at være afsat.
– Selvfølgelig er vi meget ærgerlige over, hvis det viser sig, at nogle SIF’ere forgæves forsøger at skaffe sig billet. Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Det må vi lægge os fladt ned og erkende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis det skulle vise sig, at vi sælger alle vores billetter til Parken og nogle fans må gå forgæves, så kigger vi ind at arrangere et storskærmsarrangement i byen, hvor man også kan følge kampen.
- Det må vi kigge på, hvis det bliver tilfældet, men vi har ikke tænkt tanken før i dag, fordi den massive efterspørgsel ganske enkelt har overrasket os.
Silkeborg var senest i pokalfinalen i 2018, hvor man solgte i omegnen af 6000 billetter, så noget tyder på, at interessen er fordoblet på seks år.
Men kaster man et blik på tilskuersnittet i Superligaen, har det ikke været prangende.
Cirka 5300 har set klubbens hjemmekampe indtil videre i sæsonen, og mod FC Nordsjælland i mandags præsterede man sæsonens laveste tilskuertal i sæsonen med 2891 fans på lægterne.
I skrivende stund er der dog stadig billetter at få, men det er ikke mange, der er tilbage.
AGF har fået tildelt cirka 22.000 billetter i Parken.


AGF
Silkeborg IF
Oddset Pokalen

































