I princippet har ingen travlt. For Clement Bischoff er på en aftale, der først udløber i sommeren 2026.
Men de præstationer, som den 18-årige komet har leveret, er Brøndby klar til at belønne.
Det sker både i form af en lønforhøjelse og en ny aftale, der løber flere år ud i fremtiden.
- Vi har indledt dialog med Brøndby, så mon ikke der snart ligger en ny kontrakt, siger Clement Bischoff, der har en agentaftale med Nordic Sky Denmark, som snart står til udløb.
Med under 60 dage tilbage er han blevet kontaktet af agenter, der gerne vil have Superliga-kometen ind i deres stald.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det kommer ikke til at ske. Clement Bischoff bliver hos Nordic Sky. Parterne er tæt på at forlænge samarbejdet med op til to år, som det er tilladt for agentaftaler.
- Vi er i gang med at forlænge aftalen. Jeg tror, det for mig som ung spiller er vigtigt at holde benene på jorden.
- Jeg fokuserer på at spille fodbold og deltager ikke i al den snak, der er uden om, forklarer Clement Bischoff, der dog erkender, at han på det seneste er blevet kontaktet af en del andre agenter.
- Jeg ville gerne have haft en forlængelse i sommer, men det sker formentlig snart, siger han.
Men du står vel betydeligt bedre nu, end i sommer?
- Jeg håber, jeg står et bedre sted. Jeg føler, jeg har spillet nogle gode kampe for Brøndby, pointerer Clement Bischoff.


FC Midtjylland
Brøndby IF
Oddset Pokalen





































