2026-09-16 21:47:36

Gav Sønderjyske klø: AB'er vil have FCK eller BIF

AB-stopper Adrien Koudelka fortæller efter pokalsejren over Sønderjyske, at han håber på at møde enten FC København eller Brøndby i næste runde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

AB

3 - 1

SØN

57'
01
Matthew Hoppe
Mål
61'
11
Casper Grening
Mål
86'
21
Jermain Fernandes
Mål
90'
31
S. Diop
Mål

Sønderjyske kom egentlig planmæssigt foran mod AB onsdag aften i Betano Pokalen, men så viste Gladsaxe-mandskabet tænder og vendte det hele på hovedet i løbet af en halv time.

Med en 3-1-sejr ekspederede 1. divisionsklubben nemlig Fatah Abdirahmans tropper ud af turneringen, og dermed er det AB, der er klar til fjerde runde.

- Det var en meget lige kamp mellem to hold, som gerne vil spille offensivt. Sønderjyske er inde i en svær periode lige nu i Superligaen, og jeg synes ikke, man kunne se den store forskel i kvaliteten. De havde deres chancer. Vi havde vores. Til sidst lykkedes det, fortæller Adrien Koudelka, der spillede de første 45 minutter for værterne, til Bold.

- Vi spiller med high risk, high reward, så selvfølgelig kommer vores modstandere til chancer, men offensivt er jeg slet ikke bange for, at vi ikke kan skabe muligheder mod alle hold.

Den 24-årige AB-stopper, der har spillet hele 109 kampe for klubben, er så småt helt fit for fight efter en periode, hvor han har siddet ude med en skade.

Mod Sønderjyske blev det til en hel halvleg for første gang i et stykke tid, og alt tyder på, at han igen har kurs mod topformen, inden en lang landskampspause venter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Gav Sønderjyske klø: AB'er vil have FCK eller BIF
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Og på den anden side af den - i slutningen af oktober - venter næste pokalmodstander så.

Og her er Adrien Koudelka ikke i tvivl om, hvem han vil møde.

- En af de store vil være en fed oplevelse. At spille mod FC Midtjylland, Brøndby eller FC København på Gladsaxe Stadion.

Hvem foretrækker du af de tre?

- FCK eller Brøndby. For jeg tror, at de vil komme med en masse fans. Men i sidste ende er det ligegyldigt, hvem vi møder. Vi skal bare køre på.

Lodtrækningen til fjerde runde i Betano Pokalen finder sted torsdag kl. 21.00, efter at Brøndby har mødt Vejle Boldklub i Nørreskoven.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

AB

3 - 1

SØN

57'
01
Matthew Hoppe
Mål
61'
11
Casper Grening
Mål
86'
21
Jermain Fernandes
Mål
90'
31
S. Diop
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce