





FC Helsingør vandt tirsdag aften med 4-2 i Pokalen over Hvidovre IF, og det var klubbens Oliver Kass Kawo godt tilfreds med efterfølgende, i en kamp hvor han også endelig kunne få nogle kampminutter i benene.
Overordnet kunne holdet have været lidt mere tålmodige, mener han, men samtidig at holdet viste sig stærke sammen som en enhed.
- Jeg synes, det var en god indsats, udtalte Kawo til klubbens hjemmeside og fortsatte.
- Personligt har jeg ikke spillet i noget tid, jeg har været skadet, så konditionsmæssigt var det lidt hårdt for mig, men jeg er ved at være der.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Holdmæssigt kunne vi have været lidt bedre i opbygningsspillet og haft lidt mere tålmodighed med bolden, men vi står godt sammen som en enhed og scorer på vores chancer – selvom vi godt kunne have scoret flere. Så alt i alt en god indsats.
- Når jeg går ind til en kamp er det altid for at vinde, og det er det eneste resultat. Selvfølgelig var vi røget ud i går, hvis vi tabte, men indstillingen er altid at vinde, og det er jeg glad for, at vi gjorde.
Helsingør skal i aktion næste gang i weekenden, når FC Fredericia kommer på besøg fredag.


FC Helsingør
Hvidovre IF
Oddset Pokalen



































