2023-12-06 21:07:47

Interview skulle gå hurtigt: FCN-helt blev sparket i hovedet

Conrad Harder scorede to gange mod AB i Oddset Pokalen, men angriberen skulle skynde sig videre fra interview, fordi han var på vej i behandling for en hovedskade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AB

1 - 2

FCN

Det var 18-årige Conrad Harder, der sikrede, at FC Nordsjælland onsdag fik et glimrende resultat i den første af to kvartfinaler i Oddset Pokalen.

Den unge angriber scorede nemlig to gange, da Farum-klubben vandt med 3-0 over AB fra 2. Division.

Efter opgøret fangede bold.dk FCN-helten, men Harder kunne kun snakke kortvarigt, da han var på vej til behandling for en skade.

- Da jeg scorede, tror jeg, at jeg blev sparket i hovedet, inden jeg skulle heade den ind, siger Harder til bold.dk, da angriberen bliver spurgt, hvorfor han skulle behandles.

Selv om Harder kom til skade, var angriberen glad for, at han valgte at ofre sig.

- Jeg tror, at det er okay med hovedet. Jeg tager gerne målet for det, så det er okay. Jeg vil jo gøre alt for at score, lyder det fra den stolte angriber, der ikke tror, at der er tale om en hjernerystelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Interview skulle gå hurtigt: FCN-helt blev sparket i hovedet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCN havde det svært i første halvleg, som endte uden scoringer, men efter pausen blev arbejdet gjort færdigt.

- Det er en okay dag på kontoret. Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi fik en hård start, men vi skulle lige ændre nogle taktiske ting, og så kløede vi bare på, siger angriberen.

Harder var også meget tilfreds med at stå for to af FCN's scoringer i opgøret.

- Det er selvfølgelig megadejligt at komme i gang med at score mål igen. Det har haltet lidt, men det er dejligt, siger angriberen.

FCN og AB skal på lørdag spille returopgør i Oddset Pokalen, og her skal meget altså gå galt, hvis Farum-klubben ikke skal gå videre til semifinalen.

18-årige Harder står noteret for 18 FCN-kampe med tre mål til følge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

AB

1 - 2

FCN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce