Sydbank Pokalen -Kongstedt ser frem til speciel OB-kamp
2017-09-20 19:37:01
Foto: Getty Images

Kongstedt ser frem til speciel OB-kamp

Fremad Amagers Mark Kongstedt har spillet sine ungdomsår i OB, og derfor glæder midtbanespilleren sig ekstra meget til torsdagens møde med fynboerne i DBU Pokalen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremad Amager får torsdag fint besøg på Sundby Idrætspark, når Superliga-holdet fra OB kigger forbi i 3. runde af DBU Pokalen. 

Kampen har en ekstra dimension for Fremad Amagers Mark Kongstedt. Midtbanespilleren stammer nemlig fra Fyn, og han har spillet sine ungdomsår i OB, mens han som senior senest repræsenterede Marienlyst. 

Derfor glæder Kongstedt sig også til torsdagens møde med sin tidligere klub.  

- Det er specielt at skulle møde OB, når jeg er fra Fyn. Det er dog heller ikke mere specielt end, at det er en kamp, som vi angriber som alle andre. Vi skal spille, som vi plejer, og så skal vi gøre alt for at give de fans der kommer en god aften, siger midtbanespilleren til Fremad Amagers Facebook-side. 

Kongstedt har i ungdomsårene spillet sammen med flere af OB’s nuværende førsteholdsspillere i form Mathias Greve, Mikkel Dessler og Jens Jakob Thomasen, og Fremad Amager-midten håber, at han kan bruge sine kendskaber til modstanderne i morgendagens kamp. 

- Der er kommet en ny træner siden, at jeg var der, og de gør tingene anderledes nu, men jeg kender da nogle af spillerne personligt og individuelt, så hvis jeg kommer i en en-mod-en-situation med dem, kan jeg måske trække lidt på mine erfaringer. 

Kampen mellem Fremad Amager og OB fløjtes i gang torsdag klokken 18.15.


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0