




Et hold fra Superligaen mod et mandskab fra Jyllandsserien 2 - den syvende bedste række.
Det var, hvad der var på menuen onsdag aften, da Kolding BK skulle levere et mirakel af de helt store, hvis de ville videre i Oddset Pokalen.
Modstanderen var nemlig Silkeborg IF, og selvom hjemmeholdet holdt stand det første kvarter, levede Kent Nielsens mandskab op til favoritværdigheden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pedro Ganchas og Rami Al Hajj stod for en scoring hver i første halvleg, inden Asbjørn Bønnergaard i midten af anden halvleg fordoblede føringen med to mål på to minutter.
Kort før tid kom indskiftede Benjamin Clemmensen også på tavlen til slutresultatet 5-0.
Dermed er Silkeborg videre til fjerde runde i pokalturneringen.


Silkeborg IF
Kolding B
Oddset Pokalen




































