2026-05-15 08:44:47

Nederlag gør ondt på Delaney: Vi har kæmpet i lang tid

FCK-midtbanespilleren Thomas Delaney fortæller, at det gjorde ondt at tabe pokalfinalen til FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCK

vs

RAN

FC København led torsdag aften en stor skuffelse, da de tabte 1-0 i finalen af Oddset Pokalen til FC Midtjylland. 

FC København ender derfor sæsonen uden trofæer, og selv om det har været en svær sæson for løverne, så ærgrer det Thomas Delaney, at de ikke kunne redde en smule af æren torsdag aften. 

Det fortæller den 34-årige midtbanespiller til Bold og den øvrige skrevne presse efter torsdagens opgør. 

- Det ærgrer mig, og det gør selvfølgelig ondt at tabe. Vi har kæmpet med det i lang tid, og når vi står her i en finale, så er det, uanset hvordan man har leveret i sæsonen, en god mulighed for at vinde en titel. 

- Det ærgrer mig ad helvedes til, at vi for vores egen skyld, klubbens og fansene, der har haft det tungt, ikke kunne give dem noget, siger Delaney. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Nederlag gør ondt på Delaney: Vi har kæmpet i lang tid
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kampens enlige scoring blev scoret kort før tid. 

Derudover var det ikke en kamp, der væltede i chancer, og derfor er Delaney ærgerlig over, at det var midtjyderne, der havde den afgørende skarphed. 

- Det var ikke nogen køn kamp, ikke på noget holds præmisser nødvendigvis og få chancer. Jeg har ikke den store analyse nu, men den skarphed, som FC Midtjylland viser i et sekund, er forskellen. 

- Det er ikke fordi, vi vader i chancer, vi har et par store, og det samme har de også oftest efter dødbolde, slutter Thomas Delaney. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCK

vs

RAN

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce