



Nedturen fortsætter i den grad for Sønderjyske, der har fået en forfærdelig start på Superligaen.
Onsdag aften tabte Fatah Abdirahmans tropper nemlig med 1-3 til AB, der hører til i 1. division.
Dermed er Gladsaxe-klubben videre til fjerde runde, mens Sønderjyske lider et meget tidligt pokalexit.
Scoringerne faldt først efter pausen.
I det 57. minut erobrede Matthew Hoppe bolden højt oppe på banen i venstre side, efter at AB's Adrien Koudelka dummede sig, og herfra kunne amerikaneren uden de store problemer styre bolden ind til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bare få minutter senere bragte værterne dog balance i regnskabet, da Casper Grening, der havde en stor chance tidligere i opgøret, udlignede.
Herfra spillede Sønderjyske sig frem til en række enorme muligheder. Først skød Ismail Seydi forbi mål, inden en velspillende Markus Bobjerg i AB-målet kom i vejen for en afslutning fra Mohamed Cherif.
Efter cirka 83 minutter eksploderede Gladsaxe Stadion, da Jermain Fernandes sendte bolden i nettet til 2-1, inden Serigne Diop lukkede og slukkede til 3-1.
En pokaloverraskelse kom i hus.

Sønderjyske
AB
Betano Pokalen




















