2023-12-06 19:53:00

Overraskelsen udeblev: FCN vågnede op efter pausen

FC Nordsjælland slog onsdag til i anden halvleg og vandt den første af to kvartfinaler mod AB i Oddset Pokalen på Right to Dream Park med 3-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Farum
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCN

3 - 0

AB

48'
10
Conrad Harder
Mål
70'
20
Ibrahim Osman
Mål
86'
30
Conrad Harder
Mål

David skulle onsdag møde Goliat i den første af to kvartfinale-opgør i Oddset Pokalen.

AB fra 2. Division skulle nemlig på besøg på Right to Dream Park i Farum, hvor FC Nordsjælland var modstanderen.

Inden opgøret var FCN storfavoritter mod AB, der er det lavest rangerede hold, som fortsat er med i pokalturneringen.

Selv om hjemmeholdet pressede på fra første halvlegs start, var det ikke til at se, at der burde være klasseforskel mellem de to mandskaber.

AB bed nemlig fra sig og nærmede sig flere gange værternes felt i opgørets indledning.

FCN havde bolden mest, og selv om Johannes Hoff Thorups tropper pressede hårdt på for et føringsmål, var det ikke særlig nemt for dem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Overraskelsen udeblev: FCN vågnede op efter pausen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udover et par enkelte muligheder kunne mandskabet nemlig ikke rigtig komme igennem AB-forsvaret.

Efter 35 minutter var det dog lige ved at gå galt for gæsterne. Albert Gaub-Jakobsen i AB-målet fik ikke ordentligt styr på en bold i feltet, og så var den færøske forsvarsspiller Hørdur Askham nødsaget til at cleare ind på stregen.

Forløsning efter pausen
Det blev den største chance i første halvleg for værterne, som havde svært ved at leve op til favoritværdigheden. Det ændrede sig efter pausen.

Efter tre minutter af anden halvleg fik FCN-angriberen Conrad Harder headet på mål, men Gaub-Jakobsen reddede i AB-buret. Harder var dog selv over returen, og så kunne angriberen sende hjemmeholdet på føringskurs.

Efterfølgende pressede FCN på for endnu en scoring, men igen manglede mandskabet held til at åbne AB-defensiven op.

I den modsatte ende af banen var gæsterne sjældent at finde, men en gang imellem brændte det en smule på for FCN.

Med 20 minutter igen faldt kampens anden scoring.

Denne gang var det FCN-kometen Ibrahim Osman, der kunne sætte hovedet på bolden og score, efter at Christian Rasmussen havde slynget et indlæg ind.

Action efter scoring
Kort efter scoringen troede FCN-spillerne, at man havde øget føringen til 3-0.

Martin Frese kunne løbe ind i bolden, efter at bolden var blevet forlænget efter et hjørnespark, men FCN-backen var offside, og derfor blev målet annulleret.

Lige bagefter var Adrien Koudelka fra AB tæt på at reducere, men Andreas Gülstorf diskede op med en flot redning efter et hjørnespark.

Efterfølgende faldt opgøret i tempo, og det var tydeligt at se, at FCN-spillerne var tilfredse med resultatet.

Med få minutter tilbage af opgøret blev AB's chancer for videre avancement formindsket yderligere. Conrad Harder satte hovedet på efter et indlæg, og så kunne den 18-årige FCN-angriber gøre det til slutresultatet 3-0.

Returopgøret, der skal spilles på lørdag, finder også sted i Farum, da Gladsaxe Stadion er lukket for sæsonen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første kvartfinale

FT

FCN

3 - 0

AB

48'
10
Conrad Harder
Mål
70'
20
Ibrahim Osman
Mål
86'
30
Conrad Harder
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce