2026-08-19 20:00:13

Randers vågnede efter pausen: 17-årig scorede debutmål

Onsdag aften spillede Randers sig videre i Betano Pokalen mod ASA Aarhus fra CampoBet 3. Division. Kronjyderne skulle slide noget med det i første halvleg, men i anden halvleg var det nemt at se forskellen på 3. Division og Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 4. runde

lørdag 22. aug

FRE

vs

ASA

De første 10 minutter af kampen var et stort overfald fra Randers i ASA Aarhus' felt, men hjemmeholdet stod flot imod.

Derefter kom ASA okay med i kampen, hvor de havde flere små etablerede angreb.

Det var dog Randers, der var de farligste.

Der var en kæmpe chance efter 28 minutter. Laurits Pedersen fik en løs bold i straffesparksfeltet, men den blev clearet på stregen af ASA Aarhus.

Selvom første halvleg var med et Randers-overtag, blev det altså ikke til nogen mål for hestene fra Randers.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Randers vågnede efter pausen: 17-årig scorede debutmål
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De to hold gik derfor til pause med stillingen 0-0.

Bedre Randers-hold i 2. halvleg

I anden halvleg fortsatte Randers-overtaget, og det skulle vise sig at belønne kronjyderne.

I det 55. minut fik Randers et frispark på en god position for et indlæg.

Det blev til et udadskruet frispark i højre side af banen, hvor Randers slyngede bolden ind i feltet.

Her stangede Wessel Dammers til bolden og headede flot bolden i kassen.

Så kom der hul på bylden for Randers-mandskabet, der ni minutter efter igen var farlige. Men ikke ved selv at kreere chancen.

En stor fejl fra ASA-keeperen, der får tæmmet bolden afkavet, serverede bolden for Musa Toure, der nemt kunne lægge bolden i nettet.

Det blev også 3-0, efter et flot indlæg fandt Sabil Hansen Martin Sjølstad, som var umarkeret og derfor kunne lægge bolden nemt i målet.

Kort inden slutfløjt blev det også til et debutmål for Henry Soares.

Det 17-årige talent fik på et hjørnespark headet bolden i mål til stillingen 4-0.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 4. runde

lørdag 22. aug

FRE

vs

ASA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce