2022-09-28 19:50:45

Silkeborg sender Næver ud af pokalturneringen med sikker 3-0 sejr

Det blev endestationen for Næstved Boldklub da da i onsdagens opgør i tredje runde af landspokalen tabte 3-0 til Silkeborg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

NÆS

0 - 3

SIF

17'
0 1
Nicklas Helenius
Mål
28'
0 2
Anders Dahl
Mål
79'
0 3
Tonni Adamsen
Mål

Næstved tog onsdag imod superligaholdet fra Silkeborg i kampen om avancement i den danske pokalturnering. Silkeborg skulle forsøge genfinde formen efter to nederlag i streg, mens Næstved omvendt skulle forsøge at fortsætte deres stime på seks kampe som ubesejrede.

Det var udeholdet som kom bedst i gang, da de efter 17 minutter bragte foran på mål af sidste års topscorer i 3F Superligaen Nicklas Helenius, der scorede sit første mål siden 31. juli.

Helenius fik en dræberstikning i dybden fra holdkammeraten Kasper Kusk og Helenius kunne med en kølig afslutning sende bolden mellem benene på svenske Elias Olsson og forbi målmand Mohammad Hassan til en 1-0 føring.

Efter 28 minutter fordoblede udeholdet deres føring, da unge Anders Dahl sendte bolden flot i nettet uden chance for Næstveds keeper. Afslutningen var kronen på værket efter en velspillet tværaflevering mod et Næstved-forsvar, som var gevaldigt på hælene.

Derfra fortsatte den jyske dominans, men hjemmeholdet holdt stand indtil pausefløjtet og Silkeborg kunne gå til pause med en 2-0 føring.

Mere Silkeborgdominans

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Silkeborg sender Næver ud af pokalturneringen med sikker 3-0 sejr
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Silkeborg fortsatte med at dominere Efter 55 minutter havde Nicklas Helenius igen en kæmpe chance på endnu en dyb stikning. Her modtog han dog bolden i modsatte side, og bolden lå derfor til det kolde venstreben. Det kostede en vending, men Helenius kunne ikke blive retvendt i tide og afslutningen fik derfor ikke nok fart på til at passere Næstved-keeperen.

Mads Agger havde kort efter en farlig afslutning, da han skød langt ude fra, men afslutningen havde keeper Nikolaj Larsen, som kunne skubbe ud til hjørne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 66 minutters spil var Silkeborgs angriber Tonni Adamsen tæt på at lukke ballet fuldstændigt, men han valgte afleveringen på tværs i det lille felt frem for at afslutte selv. Afleveringen havde ingen modtager, og Silkeborg forspildte en gylden chance for at bringe sig foran med 3-0.

Tonni Adamsen fik dog lov at score igen 12 minutter senere, da han med en følt venstrebensafslutning sendte bolden mod kassen, og selvom Hassan i målet havde hænderne på bolden, kunne han ikke holde den ude af nettet.

Selvsamme Adamsen var tæt på udbygge føringen, da han igen var på spil efter 82 minutter. Her fik han dog aldrig rigtigt ram på bolden og selvom Hassan var ude i fuld længde, gav den lidt forkølede afslutning ikke rigtig problemer.  

Med sejren er Silkeborg videre til fjerde runde som det første hold i turneringen, mens Næstved må vente til næste år.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

NÆS

0 - 3

SIF

17'
0 1
Nicklas Helenius
Mål
28'
0 2
Anders Dahl
Mål
79'
0 3
Tonni Adamsen
Mål

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0