Dawid Kurminowski skiftede i sommer fra AGF til polske Zaglebie Lubin på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Nu kan noget dog tyde på, at den polske angriber bliver i sit hjemland.
Det polske medie Meczyki erfarer nemlig, at Zaglebie Lubin er i fremskredne forhandlinger med AGF om at købe Dawid Kurminowski fri.
Meczyki skriver, at en aftale kan komme på plads inden for få dage, og at Kurminowski får en lang aftale med klubben, når det sker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen har været plaget af en skade i denne sæson, og han har derfor kun spillet 14 kampe for Zaglebie Lubin.
Han har dog scoret fire mål for klubben indtil videre.
Kurminowski står noteret for tre scoringer i 33 kampe for AGF. Han kom til klubben tilbage i sommeren 2021 fra MSK Zilina, der er en klub fra Slovakiet.
Zaglebie Lubin ligger nummer ni i den bedste polske række.