Ekstraklasa -Leragers klub spiller med musklerne: Menes at slå rekord
2025-12-19 19:46:00
Foto: Widzew Lodz

Leragers klub spiller med musklerne: Menes at slå rekord

Widzew Lodz oplyser fredag på sin hjemmeside, at man henter ghanesiske Osman Bukari i Austin FC. Ifølge polske medier slår den storsatsende klub national transferrekord. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lukas Lerager satte onsdag sin signatur på en aftale med Widzew Lodz, som nu for alvor spiller med transfermusklerne. 

Fredag aften oplyser den polske klub, at man henter ghanesiske Osman Bukari i Austin FC og udstyrer offensivspilleren med en aftale frem til sommeren 2030. 

Ifølge mediet Meczyki betaler Widzew Lodz i omegnen af 37,5 millioner danske kroner for Bukari, hvilket er ny transferrekord i Polen. 

Klubbens sportsdirektør Dariusz Adamczuk bekræfter da også, at sådan en handel ikke er hverdagskost i polsk fodbold.

- Med støtte fra Robert Dobrzycki (klubbens ejer, red.) kan vi hente spillere uden for det sædvanlige polske markeds rækkevidde.  

- Træner Jovićevic’ godkendelse var også vigtig, da vi vil vælge spillere, der passer til hans spillestil.  

- Osman har spillet i MLS de sidste halvandet år og tidligere haft flotte resultater i stærke europæiske ligaer. Han har scoret i Champions League og ved VM, hvilket bekræfter hans niveau, lyder det. 

27-årige Osman Bukari har tørnet ud for klubber som Anderlecht, Gent, Røde Stjerne og FC Nantes. 

Desuden er det blevet til 19 kampe på det ghanesiske landshold.  

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce