Benfica sikrede torsdag en sikker sejr på 4-1 over AVS Futebol SAD i den portugisiske pokalturnering.
På lægterne var der dog drama under opgøret.
Record skriver, at en Benfica-fan blev stukket ned på tilskuerpladserne på Estadio da Luz efter uenighed om en plads.
Ifølge mediet overværede offerets to døtre overfaldet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Heldigvis forlyder det, at manden slap for alvorlige skader, efter at han havde været en tur på hospitalet.
Gerningsmanden er ikke blevet fanget, men mediet skriver, at man vil prøve at identificere ham ved at kigge på overvågningsbilleder fra stadion.
Casper Tengstedt startede på banen for Benfica, men blev skiftet ud efter en lille time på banen.

Benfica
League Cup

































